Blød, garment dyed eller vasket morgenkåbe i 100 % hør er uundværlig og ren luksus. Den er selvforkælelse og kvalitetstid på en travl hverdag og leder tankerne på weekend, ferie og stille stunder. I dag handler det om at sætte tempoet ned. Hørmorgenkåben og en god kop kaffe eller te at starte dagen på er med til at skabe dit eget ”silent retreat”, som giver en indre ro og mental balance.
Det fine snit og casual look gør den bredt anvendelig – brug den også som cardigan eller over badetøjet på stranden.
Hørmorgenkåberne er fremstillet i Portugal i OEKO-TEX® standard 100 certificeret hør.
Hørren dyrkes og spindes til garn i Europa og væves på et væveri med mere end 9 årtiers erfaring indenfor
vævning af bl.a. hør. Morgenkåberne sys i de rå metervarer, og det færdige produkt indfarves og vaskes efterfølgende i en proces kaldet ”garment dye”, hvorved man opnår et super blødt resultat, der ikke ændrer sig ved efterfølgende vask, når hørmorgenkåben tages i brug.
For os handler bæredygtighed om:
– At udvikle produkter der holder i mange år, så ”køb og smid væk”-kulturen, der er med til at skade miljøet, kan erstattes af en ”buy less and buy better”-kultur
– At produktionen af hørmorgenkåberne – og vores produkter og emballage generelt – foregår i Danmark og Europa, af hensyn til arbejdspladser og kortest mulig transport fra produktion til kunde
– At anvende GOTS-certificerede, bæredygtige og økologiske materialer
Vores primære materialevalg til kollektionerne er hør, da det er det mest bæredygtige tekstil.
Hørmorgenkåberne sys af OEKO-TEX® standard 100 certificeret hør.
Jo mere morgenkåben bruges og vaskes – jo skønnere bliver den.
Hørfibrene er utroligt stærke, hvilket er med til at forlænge tekstilets holdbarhed, så det kan holde til vores høje forventninger til brug.
Vask:
Skånsom vask og centrifugering ved 40 grader anbefales. Produktet tåler også vask ved 60 grader, hvis det er meget snavset. Undgå at overfylde maskinen, så hørproduktet kan bevæge sig frit. Hvis hørproduktet vaskes sammen med andre tekstilprodukter, bør det være med tilsvarende farvenuancer. For at bevare farven på dine hørprodukter anbefales det at bruge vaskemiddel specielt fremstillet til hør, uld eller silke,
altid uden blegemidler eller optisk hvidt.
Tørring:
Morgenkåben tørres bedst i tørretumbler på lav til medium varme, hvorved det bedste resultat opnås. Ved at tørre morgenkåben i tørretumbler bliver den super blød og får det karakteristiske ”hør-krøl”.
Strygning:
Morgenkåben kan stryges, hvis man ønsker et glat og blankt udseende, men det er kun kraven og bæltet der kræver at blive strøget efter tørretumbling, da det krøller mere end resten af morgenkåben. Husk at se strygejernets eller rullens indstilling for hør.
Sollys:
Morgenkåberne bør ikke udsættes for direkte sollys i flere timer ad gangen, hverken udenfor eller indenfor.