Hørpuder fra ORDINARY THINGS er produceret i højeste kvalitet i alle faser af fremstillingen, i GOTScertificerede metervarer. Hørren vi anvender er dyrket i Europa – i primært Frankrig, Holland og Belgien hvilket giver de bedste vækstbetingelser. Det vil dermed altid vil være den bedste investering, at købe hørpuder produceret af europæisk hør.
Hør fremstilles af stænglen i hørplanten. Efter høst gennemgår fibrene en lang mekanisk proces fra skætning over hegling til spinding og udkogning.
Det er en arbejdskrævende proces at fremstille hørgarnet, som derfor er væsentligt dyrere end bomuldsgarner.
Metervarerne til hørpuderne væves i Østrig i samarbejde med et familieejet væveri, som har flere generationers erfaring med vævning af hør. Efter vævning og indfarvning sendes metervarerne til vores systue i Danmark, hvor vi syr hørpuderne.
ORDINARY THINGS henvender sig til den kvalitetsbevidste forbruger, som værdsætter enkelt og tidløst design i bæredygtige materialer.
For os handler bæredygtighed om:
– At udvikle produkter der holder i mange år, så ”køb og smid væk”-kulturen, der er med til at skade miljøet, kan erstattes af en ”buy less and buy better”-kultur
– At produktionen af hørpuderne – og vores produkter og emballage generelt – foregår i Danmark og Europa, af hensyn til
arbejdspladser og kortest mulig transport fra produktion til kunde
– At anvende GOTS-certificerede og økologiske materialer
Vores primære materialevalg til kollektionerne er hør, da det er det mest bæredygtige tekstil. Hørpuderne sys af GOTS-certificeret hør, hvor der ikke anvendes sprøjtemidler af nogen art. Men selv den konventionelle dyrkning af hør kræver næsten ingen sprøjtemidler, da hørplanten er meget resistent overfor angreb af skadedyr. Derforuden kræver hørmarker ingen vanding ud over regnvand, hvilket er en meget stor forskel i forhold til bomuldsplanten.
Den specialiserede behandling fra hørplante til færdige metervarer, sammen med korrekt behandling af dine hørpuder, vil sikre dig produkter der kan holde i mange år – og at produktet kun bliver smukkere med tiden.
Vask:
Skånsom vask og centrifugering ved 40 grader anbefales. Undgå at overfylde maskinen, så hørproduktet kan bevæge sig frit. Hvis hørproduktet vaskes sammen med andre tekstilprodukter, bør det være med tilsvarende farvenuancer. For at bevare farven på dine hørpuder anbefales det at bruge vaskemiddel specielt fremstillet til hør, uld eller silke, altid uden blegemidler eller optisk hvidt.
Tørring:
Pudebetrækkene kan tørres i tørretumbler på lav til medium varme. Ved at tørre pudebetrækkene i tørretumbler bliver de bløde og får det karakteristiske ”hør-krøl”.
Strygning:
Produkterne kan stryges hvis man ønsker et glat og blankt udseende, men det karakteristiske ”krøllede” look er så charmerende og smukt, at det ikke er nødvendig. Dog bør man stryge kanten og evt. knaplukningen på puder med pyntesyning. Hvis man vil stryge eller rulle sine pudebetræk, så husk at se strygejernets eller rullens indstilling for hør.
Sollys:
Hørpuderne bør ikke udsættes for direkte sollys i flere timer ad gangen, hverken udenfor eller indenfor.